Home Sweet Home

Home Sweet Home

En musikalsk fortælling for voksne  –  16+

Historien om sønnen der vokser op i et hjem med stramme regler, faste pligter og tørre tæsk. Om flugten fra den ubarmhjertige far og rejsen tilbage til det selv, der så hårdt er blevet holdt nede.
Sønnen starter en nomade tilværelse. På sin rejse møder han heksen med de blå dråber, prinsessen med guldnegle, den aggressive og ulykkelig drage, sine egne skyggesider og til sidst farens genfærd. Det ender godt, men først skal han så grueligt meget igennem.

Sønnens historie fortælles af hende der boede i lejligheden lige nedenunder, hende der hørte det meste og som sidenhen fulgte sønnens rejse på afstand. Hvorfor var det, at hendes forældre ikke syntes at de skulle blande sig? Hvis en hest begyndte at sparke til sit føl, ville man så ikke fjerne føllet, beskytte det?

Formen er fortælling med musikalske undertoner og sange der belyser, berører eller bidrager til handlingen. Musikeren/sønnen akkompagnerer sig selv på henholdsvis akustisk guitar og elguitar.

 

 

 

 

Forestillingen tilpasses nemt til et
hvilket som helst sted. Vi har valgt
at lægge vægt på fortællingen og
det musikalske udtryk som det primære:
Har du/ I særlige udfordringer med spille-
pladsen, så lad os tale om det,
vi kan indrette os.

 

 

 

Medvirkende: Tina Kruse Andersen
                       og Kell Dalager
Musik og sangtekster: Kell Dalager
Fortælling: Tina Kruse Andersen

Spilleareal: ca. 4b x 4d x 3h 
Strøm : alm 230 v. -Helst mørkelægning
Varighed: Ca. 1 time
Opstilling: 2 timer
Nedtagning: 1 time

Pris : 8.500,- + moms

Turné : Hele året.

Plakat og foto : Tony Gregoriou

 

Vold og psykisk terror er desværre stadig på dagsordenen i mange hjem. Det er ulykkeligt når børn
undertrykkes af deres egne forældre, et sikkert afsæt til et liv op ad bakke. Men hvordan stopper
man usunde familiemønstre, der i nogle familier opleves som normaltilstand? Vi har ikke svaret.
Men vi synes det er vigtigt at vi snakker om det og vigtigt at man ikke starter med at fordømme.
Bødlen er , som bekendt, ofte selv et offer.

Vi stiller gerne op til en evt. snak eller debat efter fortællingen.
Hvornår må man blande sig og hvordan ?  Tør vi tage et medmenneskeligt ansvar
eller er det bedst at indberette til kommunen ?